27.07.10

Forventet sejr i Ringsted

Af: Jan Kronborg

FCV vandt tirsdag aften testkampen mod Ringsted på udebane med 5-1. Anders Laursen (foto) scorede kampens sidste mål.

Foto: evanfoto.dk

Det var et perfekt fodboldvejr, og for spillerne i FCV var der tale om en dejlig afveksling fra dagligdagens almindelige træning.

Dermed dog ikke sagt at manager Michael Schjønberg og co. var taget på ren ferietur, da holdet i Ringsted spillede den anden og næstsidste testkamp mod Ringsted.

På nær de småskadede Sladan Peric og Mark Leth Pedersen var hele truppen med, og alle mand kom på banen i løbet af de 90 minutter.

Startopstillingen så således ud:

Thomas Mikkelsen, Andreas Marcher, Anders Nielsen, Andreas Schultz, Lars Pleidrup, Anders Torpegaard, Kristoffer Wichmann (anfører), Andreas Mortensen, Lasse Vibe, Ulrik Balling og Rasmus Festersen

Hjemmeholdet kom foran med 1-0 efter 12 minutter, da det så lidt sløjt ud med kommunikationen i FCV´s forsvar, men det skal også siges, at bolden blev sparket resolut ind af Ringsted-spilleren, som stod fri midt i straffesparksfeltet.

Inden pausen fik FCV dog bragt sig foran med 2-1 efter to hurtige gennemspillede angreb.

Først var det Kristoffer Wichmann, som selv satte et angreb i gang efter en bolderobring på midten af banen. En hurtig aflevering til Lasse Vibe i venstre side og så et af de der perfekte indlæg fra Vibe ind i feltet, som vi allerede har set nogle stykker af, og hvor fremstormende Wichmann kunne udligne til 1-1 på hovedstød.  

Kort efter var det Lasse Vibe selv, som kunne få lov til at score efter et hurtigt opspil i højre side, hvor Rasmus Festersens indlæg fik lov til at passere hele vejen gennem feltet til en fri Vibe.

FCV havde flere store chancer i løbet af 1. halvleg, dog uden at det blev til yderligere mål.

Som forventet blev halvlegen brugt til masseudskiftning.

Kun Thomas Mikkelsen i målet, Andreas Schultz, og Andreas Mortensen samt viceanfører Ulrik Balling blev på banen.

Ind kom Anders Laursen, Jesper Nielsen, Jesper Rasmussen, Kristian Uth, Kristian Gaarde, Cagri Erdem og Jesper Dahl.

De tre mål i 2. halvleg blev scoret af Kristian Uth (godt forarbejde af Kristian Gaarde), Andreas Mortensen (på straffespark efter et smart gennemløb af Cagri Erdem) og Anders Laursen som fikst fik vippet bolden over Ringsteds målmand)

Efter kampen sagde manager Michael Schjønberg:

- En god testkamp hvor vi møder en lavere rangerende modstander, som går motiveret og uimponeret til sagen. Vi burde nok have scoret nogle flere mål, men sådan er det. Alle mand får spilletid, og eneste malurt i bægret er, at Jesper Rasmussen bliver skadet kort før tid.

FCV spiller den sidste testkamp på søndag kl. 13.00 i Næstved.

 

  


 

Nyheder

FCV tager mod Skive

Det kan godt være, at FC Vestsjælland på papiret er favoritter, når holdet søndag kl. 15.00 hjemme...


Drømmestart var ikke nok!

Ulrik Balling (foto) bragte FCV foran i topopgøret på udebane mod AGF, men det endte alligevel med...


Topbrag i Århus

Efter en forrygende start på sæsonen bliver FC Vestsjælland lørdag aften stillet over for en kæmpe...



Powered by: Jara IT Copyright ©2009

FC Vestsjælland | CVR 31471346 | Telefon: +45 70238230 | Email: post@fcv2008.dk